Endelig er der nyt fra prinsesse Madeleine
Prinsessen står frem og uddeler roser og tak i et opslag på Instagram
Se flere billeder i galleriet ovenfor
Det er ikke alverden, offentligheden har hørt fra svenske prinsesse Madeleine siden covid-19 pandemien ramte verden. Nok først og fremmest fordi hun bor i Florida, USA, sammen med sin mand og tre børn, og således ikke bare sådan lige kan stå ved sin families side.
Men nu viser hun sig langt om længe – og til mange af sine fans’ store glæde – i et videoopslag på Instagram lavet i samarbejde med World Childhood Foundation, der er en organisation, som kæmper for børns rettigheder.
Se opslaget lidt længere ned i artiklen
I videoen taler Madeleine om et nyt projekt, Stella Polaris, organisationen har arbejdet på og som nu kan sættes i søen og som skal bidrage til, at børn og unge kan færdes trygt på internettet. At det kan lade sig gøre skyldes ikke mindst tilskud fra ‘Postkodlotteriet’, hvorfra overskuddet går til netop velgørende organisationer og som i øvrigt hører til de største af sin slags i Sverige.
“Jeg er så glad for, at vi i Childhood nu har chancen for at realisere vores drømmeprojekt Stella Polaris. Tak til alle jer, der er en del af Postkodlotteriet – det er jer, som har gjort det her muligt,” står der i teksten, som ledsager videoopslaget.