Klar James Bond-besked fra Helen Mirren
Hollywood kollegaen Pierce Brosnan, der har spillet rollen fire gange, er helt enig
Den Oscar-vindende britiske skuespiller Helen Mirren er helt klar i spyttet, når det kommer til valget af den nye James Bond.
Selv om hun beskriver sig selv som 'ordentlig' feminist, kan den næste i rollen i hendes øjne umuligt være en kvinde.
Det siger hun i et interview med Saga Magazine.
Er nødt til at være James Bond
-James Bond er nødt til at være James Bond. Eller bliver det jo noget helt andet, siger hun i interviewet.
Nu 80-årige Helen Mirren er i øjeblikket aktuel i filmatiseringen af 'The Thursday Murder Club', hvor hun spiller overfor blandt andet Pierce Brosnan, der hele fire gange haft æren af at spille James Bond.
Den gamle James Bond helt enig
Og han er helt enig med Helen Mirror i, at også den næste i rollen kun kan være af hankøn.
- Og jeg er utrolig spændt på at se, hvem det bliver, siger han.

Nummer 26 i rækken
Det er Amazon MGM Studios, der skal producere den næste James Bond-film.
Manuskriptet er forfattet af Steven Knight, som også er manden bag Netflix succes-serien 'Peaky Blinders'.
Der er tale om den 26. i rækken af film om agenten med 'licens til at dræbe'.