Et glædeligt gensyn for kongen
De mødtes første gang for nu 40 år siden
Tirsdag var det 40 år siden kong Willem Alexander mødte ind på Det Kongelige Marineinstitut i den nordhollandske by Den Helder for at tage hul på sin uddannelse i flåden sammen med en lang række andre unge .
En uddannelse, der blandt andet bød på en rejse ombord på sejlskibet HNLMS Urania, hvor kongen lærte om praktisk sømandsskab, inden han den 1. juli 1986 blev udnævnt til løjtnant.
Stak til søs sammen
Nu afslører det hollandske kongehus i et opslag på Instagram, at kongen markerede den store dag på helt særlig vis.
Han mødtes nemlig og stak til søs med sine klassekammerater fra dengang, hvoraf flere er blevet kongens venner for livet.
Denne gang var det dog ikke ombord på HNLMS Urania, men på sejlbåden 'Groene Dreack' og fra havnen i Monnickendam.
Skønne billeder fra dengang
Se kongehusets opslag, der indeholder en skøn serie billeder fra kongens tid som kadet - og et enkelt fra de gamle klassekammeraters genforening tirsdag, her under.
