Død 22 år gammel

R&B sangerinden og rapperen Emani 22 er død som følge af 'tragisk ulykke'

Emani 22 blev blot 22 år.
Emani 22 blev blot 22 år.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske R&B sangerinde og rapper Emani 22, der ikke mindst er kendt for sangene 'Feelings' og 'Close', er gået bort.

Hun døde mandag den 11. oktober som følge af en 'tragisk ulykke', oplyser hendes manager til People.

Lægerne gjorde alt

Det fremgår ikke, hvad det præcist er, hun har været ude for eller hvornår.

"Det er med tunge hjerter, familien til Emani har bekræftet hendes død. De vil gerne dele, at selvom hun kæmpede modigt, og det medicinske team gjorde alt, bukkede hun under for de skader, hun pådrog sig efter en tragisk ulykke," lyder det i en erklæring. 

Rygter om trafikulykke

Ifølge New York Post florerer der rygter om, at der skulle være tale om en trafikulykke, men det er ikke blevet bekræftet.

Emani 22, der havde det borgerlige navn Emani Johnson, blev blot 22 år gammel. 

Powered by Labrador CMS