Ditte Hansen taler ud om sex

Skuespilleren går tæt på tabuer og forventningspres i nyt DR-program

Offentliggjort

Ditte Hansen er klar med et nyt program på DR.

I programserien ’Lad os tale om sex – med Ditte Hansen’ tager skuespilleren livtag med et emne, mange stadig finder både pinligt og svært at tale åbent om.

Tabuer og forventninger

Ditte Hansen i ny rolle

Her undersøger Ditte Hansen sammen med professor i sexologi ved Aalborg Universitet, Christian Graugaard, hvorfor sex stadig er omgærdet af tabuer og forventninger.

Ifølge producent Peter Green fra DR er ambitionen at gøre samtalen mere ærlig.

- Sex er noget, de fleste mennesker har et forhold til – men samtalen om det bliver hurtigt enten pinlig, plat eller alt for poleret, siger han i en pressemeddelelse fra DR.

Seksualitet på tværs

Undervejs møder seerne også et panel af danskere, der deler erfaringer og refleksioner om seksualitet på tværs af generationer.

Ditte Hansen er det oplagte valg til opgaven, mener Peter Green.

Ditte Hansen og Kristoffer Eriknauer i en sketch fra programmet 'Lad os tale om sex - med Ditte Hansen'.

- Med 'Lad os tale om sex' prøver vi at gøre det lidt mere ærligt og lidt mindre højtideligt. Ditte Hansen er den helt rigtige til at tage hul på de snakke, vi ofte undgår, fordi hun gør det med humor, varme og uden løftede pegefingre.

Akavede situationer

Serien består af tre afsnit, hvor Ditte Hansen blandt andet bruger sketches til at illustrere genkendelige og til tider akavede situationer fra danskernes sexliv.

Programmet handler ifølge DR ikke kun om krop og samleje, men også om sanselighed, skam, forventningspres og de mange forskellige måder, seksualitet kan komme til udtryk på.

Serien får premiere den 13. marts på DRTV og dagen efter på DR2.

Powered by Labrador CMS