De ryger ud af X Factor i aften
Danske Spil er ret sikre på, hvem der ryger ud af X Factor fredag aften.
Ni deltagere er blevet til syv, og om lidt bliver deltagerfeltet cuttet ned til seks.
Denne gang tror oddssætterne, at det bliver Ladies With Attitude, der ryger ud denne gang.
Og årsagen til, at de ryger ud, er klar, hvis man spørger Danske Spils odds ansvarlig Peter Emmike Rasmussen.
– Statistikken siger, at har du været i farezonen én gang, så ryger du ud, når du står der for anden gang, så Ladies With Attitude skal håbe på, at de undgår farezonen, hvis de skal blive i konkurrencen. Men i sidste ende, så tror vi, at de ryger ud, hvilket vores odds på 1,50 også peger på, siger odds ansvarlig Peter Emmike Rasmussen i en pressemeddelelse.
Favoritværdigheden har ændret sig
Med liveshow nummer tre, har der også været mulighed for at kunne se deltagerne an ved de to første liveshows, og her har favoritværdigheden ændret sig.
Morten Nørgaard er faldet fra at have været favorit til nu at være oppe i odds 9,00. I den anden ende er Chili nu med odds 2,90 førsteudfordrer til Mia og den samlede sejr.
– Vi må bare erkende, at Morten Nørgaard ikke har leveret det show, som hans stemme berettiger til endnu, hvorimod Chili bare har performet langt over forventning. Morten Nørgaard kan dog stadig nå langt, men det kræver, at han giver lidt mere af sig selv, slutter den odds ansvarlige.
Hvem vinder X Factor?
Mia – 2,75
Chili – 2,90
VKation – 7,00
Samanta Gomez – 8,00
Morten Nørgaard – 9,00
Martin – 15,00
Ladies With Attitude – 40,00