Superstjerner til Tivoli

'Black Eyed Peas' på 'Fredagsrock'-plakaten

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag 27. juni bliver der international stemning på 'Plænen' i Tivoli, når 'Black Eyed Peas' giver koncert som en del af 'Fredagsrock'-programmet.

Den amerikanske trio bestående af will.i.am, Apl.de.Ap og Taboo har solgt over 35 millioner albums, vundet seks Grammyer og fejrer i år 30-års jubilæum.

- Nu er vi en trio igen, og vi går all in. Det her er begyndelsen på en ny æra, siger will.i.am.

Bandet skulle have spillet i Danmark i 2023, men måtte aflyse deres optræden på 'Tinderbox'.

Nu får danske fans chancen, når gruppen spiller hits som 'I Gotta Feeling', 'Boom Boom Pow' og 'Where Is The Love?' i hjertet af København – denne gang med J. Rey Soul som frontfigur.

Koncerten starter kl. 22.00, og der kræves pladsreservation via Tivolis hjemmeside. 

Entrébillet eller Tivolikort er desuden nødvendigt for adgang.

Black Eyed Peas
Fredagsrock-arrangement i Tivoli
Powered by Labrador CMS