Datter arveløs efter David Cassidys død

Datteren til den tidligere teenageidol må kigge langt efter arv.

David Cassidy gjorde sin datter arveløs, da han i 2004 skrev sit testamente. Foto: Andrew Shaw/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Tidligere teenageidol David Cassidy døde 21. november af organsvigt.

Han efterlod sig en datter og en søn.

Men hvis datteren havde sat næsen op efter en arv, så er hun blevet slemt skuffet.

Gjort arveløs

Katie Evelyn Cassidy blev nemlig gjort arveløs, da Davis Cassidy skrev sit testamente tilbage i 2004.

Det viser et indblik i testamentet, som mediet The Blast har fået.

Her fremgår det, at Davis Cassidys søn, 26-årige Beau, arver alt efter sangeren:

– Det er mit ønske, at ingen af mine værdier skal tilfalde min datter Katie Evelyn Cassidy eller nogen af hendes efterkommere, hedder det i testamentet.

Sønnen arver værdier for i alt omkring 1,2 millioner kroner.

Datteren Katie Evelyn Cassidy var i øvrigt kendt fra serien “Melrose Place”.

Powered by Labrador CMS