Afsløring: Her kommer kronprinsens fest
Sønderjylland bliver det første sted, der 2. pinsedag næste år løbes Royal Run med deltagelse af kronprins Frederik. Det sker som et led i markeringen af 100-året for Genforeningen.
Sønderjyderne og tilrejsende løbeglade bliver de første til at løbe næste års Royal Run, da løbs-serien indledes i det sønderjyske.
Det afslørede Simon Faber, projektleder for Genforeningen 2020, sekretariatet bag genforeningsfejringen på et pressemøde på Folkehjem i Aabenraa torsdag formiddag. Det fortæller TV Syd.
Artiklen fortsætter under videoen
Det er første gang, at Royal Run kommer til Sønderjylland.
Det er endnu ikke offentliggjort hvilke byer der kommer til at lægge hus til Royal Run ’20 – her bliver sløret løftet næste onsdag.
Det ligger dog altså nu fast, at det bliver en sønderjyske by, der bliver udgangspunktet for hele royale løbsdag.
Kronprins Frederik fortalte allerede ved det seneste Royal Run i sommer, at han forventede, at løbet vil blive afviklet et sted i Sønderjylland næste år, 2020, som en del af markeringen af 100-året for Genforeningen.