Ulf Pilgaard tilbage i Cirkusrevyen

Den 83-årige skuespiller nød Cirkusrevyen blandt publikum ved premieren i teltet på Bakken

Udgivet Opdateret

Gennem 40 sæsoner har Ulf Pilgaard været indbegrebet af Cirkusrevyen på Bakken, og torsdag aften vendte han tilbage som premieregæst.

- Sidste år deltog jeg ikke, da jeg var forhindret af et talkshow i Vejle, fortalte den 83-årige skuespiller til Nyheder.dk i garderoben, hvor han kiggede forbi for at hilse på holdet.

- Det kører bare

- Rigtigt dejligt at komme tilbage igen, og se hvor skønt Cirkusrevyen er blevet overtaget. Det kører bare, som det altid har gjort herude, og det er skidesjovt, konstaterede Ulf Pilgaard, der ikke nøjes med at ligge på den lade side.

Spillede med Dirch

- Jeg har været rundt og holde en masse foredrag, men ellers så tager jeg det roligt nu. Og det er fint nok, lød det fra skuespilleren.

I tidernes morgen spillede Ulf Pilgaard flere gange sammen med Danmarks komikerstjerne Dirch Passer, som var 14 år ældre end Ulf.

Ulf glædede sig over Cirkusrevyen uden selv at være på plakaten.
Powered by Labrador CMS