Afsløring: Forsonet med moren

Elvira Pitzner er blevet svigtet ved flere store lejligheder, men alt er tilsyneladende godt igen

Offentliggjort Sidst opdateret

Elvira Pitzner overlod sin et år gamle datter Sophia til sin mand Mortada Haddad for at deltage i ’Støt Brysterne’-arrangementet, hvor en ny sløjfe af tøjdesigneren Soeren Le Schmidt blev præsenteret på Designmuseet i København onsdag eftermiddag.

Her fortalte hun, at forholdet til moren Katerina Pitzner er genetableret.

- Det går godt. Vi har det faktisk rigtigt godt, lød det fra den 28-årige datter fra TV 2-serien ’Diamantfamilien’, og hun ønskede ikke at gå i yderligere detaljer overfor Kendte.dk.

Elvira Pitzner

Tidligere svigt 

Ugebladet Se og Hør har tidligere beskrevet, hvordan familien flere gange har glimret ved deres fravær til Elviras store begivenheder.

Både barnedåb, forlovelsesfest, bryllup og senest bogudgivelsen ’Elvira – et nyt perspektiv’, hvor hun blandt andet fortæller om et turbulent liv i ørkenstaten Dubai, var de ikke til stede.

Under renovering

Elvira Pitzner kunne også afsløre nyt om privatlivet.

- Jeg er i gang med at renovere hus. Der er tale om et lille facelift på nogle ydre ting, men vi er ikke flyttet ind endnu, afslørede hun om pragtvillaen nord for København.

Indtil videre bor familien derfor i hendes luksuslejlighed i Klerkegade i København.

Elvira Pitzner
Katerina Pitzner omgivet af to af sine tre døtre Elvira (tv.) og Ophelia.
Powered by Labrador CMS