Mary gør det også i år

Dronningen skyder julen i gang i Festsalen på Københavns Rådhus    

Offentliggjort

Siden 2004 har dronning Mary været protektor for Julemærkehjemmene, og som sådan deltager hun mandag den 6. oktober ved en særlig begivenhed på Københavns Rådhus.

Her skal hun nemlig, som hun har gjort det så mange gange før, afsløre årets julemærke. 

Sammen med kunstneren

Denne gang sammen med kunstneren Emilie Melgaard Jacobsen, der har tegnet mærket. 

Det skriver Julemærkehjemmene i en pressemeddelelse. 

Julehåb og ønskestjerner

Årets Julemærke har fået titlen ”Julehåb og ønskestjerner”, og er  en hyldest til børns ønsker og håb. 

Og en påmindelse om, hvordan vi alle kan hjælpe børn til at overvinde forhindringer.

Dronning Mary

Fokus på mistrivsel

Arrangementet bliver afholdt i Festsalen på Københavns Rådhus.

Her bliver der sat fokus på, hvordan Julemærkehjemmene hjælper børn til at komme ud af mistrivsel. 

Styrer slagets gang

Skuespiller Carla Mickelborg, der også er ambassadør for Julemærkehjemmene, er konferencier, og skal således styre slagets gang. 

Hun får blandt andet fornøjelsen af at skulle præsentere sangeren   Bryan Rice, der skal optræde sammen med et kor af Julemærkebørn.  

Billedet her er fra sidste års afsløring af Julemærket 2024. Til venstre er det kunstneren bag det, Niels Ditlev.
Powered by Labrador CMS