Stort dilemma: Prins Vincent eller fodbold

Spanske kong Felipe skal træffe en svær beslutning

Offentliggjort

Spaniens kong Felipe er givet vis blandt de, der har modtaget en invitation til prins Vincents og prinsesse Josephines konfirmation den 18. april.

Han er nemlig blandt Vincents i alt seks faddere.

Men ifølge det spanske medie Vanitatis har kongen et stort problem.

Samme aften tørner Atlético Madrid og Real Sociadad nemlig sammen i den spanske pokalfinale i fodbold, Copa del Rey, på  Estadio de La Cartuja i Sevilla.

Har en særlig rolle

Og netop til den spanske pokalfinale har kongen per tradition en særlig rolle.

Han ikke bare overværer kampen, det er også ham, der efterfølgende står for at overække sejrstrofæet.  

Vanitatis er slet ikke i tvivl om, at kongen vil være at finde på lægterne i Sevilla og vurderer, at det meget vel kan få ham til at melde afbud til konfirmationen i Danmark.

Mediet nævner dog også den mulighed, at kongen dukker op til selv konfirmationsceremonien, der foregår i Fredensborg Slotskirke klokken 11, og herefter returnerer til Spanien i tide til også at nå pokalfinalen .

Prins Vincent ses her mellem sine to ældre søskende, kronprins Christian og prinsesse Isabella.

Måtte droppe dåben 

Kong Felipe stod i øvrigt i et lignende stort dilemma i forbindelse med prins Vincents dåb tilbage i april 2011.

Den måtte kongen helt droppe at deltage i, da den faldt sammen med, at han og dronning Letizia var på statsbesøg i Jordan, skriver  Vanitatis.       

Spanske kong Felipe
Powered by Labrador CMS