Død efter kort tids sygdom

Albert Mazibuko blev 77 år gammel

Offentliggjort

Albert Mazibuko, der gennem næsten seks årtier var en del af den legendariske, sydafrikanske vokalgruppe 'Ladysmith Black Mambazo', er gået bort.

Han døde søndag efter kort tids uhelbredelig sygdom.

Det skriver BBC.

Den triste nyhed er også blevet bekræftet af gruppens manager i et opslag på Facebook. 

Albert Mazibuko kom med i Ladysmith Black Mambazo tilbage i 1969 og var en del af gruppen helt frem til et par år før sin død.

Ladysmith Black Mambazo ses her optræde på The Neptune Theatre i Seattle, Washington, i 2017.

Sammen med Paul Simon

Gruppen opnåede international berømmelse i 1986 i forbindelse med, at de medvirkede på Paul Simons stort anmelderroste album 'Graceland'.

Ladysmith Black Mambazo har gennem årene vundet adskillige priser. 

Blandt disse ikke mindre end fem Grammy Awards.

Præcis hvilken sygdom Albert Mazibuko var ramt af, fremgår ikke.

Han blev 77 år gammel.  

Powered by Labrador CMS