Det har kongehuset holdt hemmeligt

DR afslører dronning Marys plan  

Offentliggjort

Det fremgår ikke af kongehusets officielle kalender, men den 6. oktober vil dronning Mary være til stede ved en helt særlig koncert i København. 

Det afslører DR i en pressemeddelelse.

Slukker alt lyset

Som protektor for DR Pigekoret vil dronningen nemlig denne dag overvære en af korets såkaldte 'mørkekoncerter' i DR Koncerthuset.

"Mens det første efterårsmørke begynder at sænke sig udenfor, benytter koret muligheden for at slukke alt lyset inde i Koncertsalen for at fordybe sig i musikken og sangen på en anderledes måde," skriver DR.

Dronning Mary

En stærk tradition

DR Pigekorets mørkekoncerter er blevet en stærk tradition.

I år finder de sted i DR Koncerthuset i København den 5. og 6. oktober og i Musikhuset Aarhus den 25.og 26. oktober

Og begge steder venter der publikum en særlig koncertoplevelse, hvor en række ikoniske melodier og tekster fra 1980’erne folder sig ud i mørket, skriver DR.

  

Powered by Labrador CMS