Prins Harry får jævnaldrende svigermor

Meghan Markles far, Thomas Markle, har fundet kærligheden med en 35 år yngre kvinde

Offentliggjort

Meghan Markles far, Thomas Markle, har fundet kærligheden igen med en filippinsk sygeplejerske.

Hun hedder Rio Canedo og er 35 år yngre end ham. 

Thomas, 81, der tidligere arbejdede som Hollywood-lysinstruktør, udtrykker stor glæde over at have fundet lykken efter mange års smerte og isolation fra sin datter. 

Det skriver Daily Mail.

Thomas mødte Rio, mens han kom sig efter en alvorlig operation i Filippinerne, hvor han nu bor. 

Rio er mor til to voksne børn, og fortæller til Daily Mail, at hun ikke havde nogen anelse om, hvem Thomas Markle var, da hun mødte ham på hospitalet. 

Thomas Markle, der aldrig har mødt sin svigersøn, prins Harry eller sine børnebørn, fortæller, at han føler sig velsignet over at have fundet en person, der tager sig godt af ham. 

Prins Harrys nye svigermor er kun 4 år ældre end ham selv

To år ældre end Meghan 

Rio er 46 år, og kun to år ældre end Meghan Markle og fire år ældre end prins Harry. 

Men det betyder intet for Thomas. 

han ønsker at leve sit liv uden at tænke på kritikken fra offentligheden og diverse medier. 

Faktisk ønsker han at dele sin historie for at inspirere andre til at finde kærlighed og fred, uanset alder.

Han planlægger desuden at tage Rio med til USA, når han er rask nok.

Her vil han vise Rio alle de steder i Hollywood, hvor han har arbejdet i mange år. 

Powered by Labrador CMS