Kræften har haft store konsekvenser

Den britiske konge afslører nyt om sit sygdomsforløb

Behandlingen for kræft har haft konsekvenser for britiske kong Charles.

Kongen har mistet en af sine vigtige sanser.

Det kom frem da han tidligere på ugen besøgte det militære flymuseum 'Army Flying Museum' i Hampshire.  

Smagssansen er væk

Ifølge Daily Mail fik kongen under besøget en snak med en veteran fra den britiske hær, som fortalte, at han sidste år kom i behandling med kemoterapi for testikelkræft, og at han i den forbindelse har mistet sin smagssans.

Og Charles afslørede så, at nøjagtig det samme er sket for ham.

Er aldrig kommet frem

Det var i forbindelse med en operation for forstørret prostata, at kong Charles i februar fortalte, at han er blevet ramt af kræft.

Det er aldrig kommet frem, hvor sygdommen har ramt ham, eller hvilken type behandling, han er i. 

Kong Charles ses her under sit besøg på 'Army Flying Museum' i Hampshire tidligere på ugen.

 

    

Powered by Labrador CMS