Kongehusekspert: Det gør voldsomt ondt på Charles
Han kender slet ikke sine to USA-baserede børnebørn
Kong Charles har kun mødt prins Harrys og hertuginde Meghans to børn ganske få gange.
Og ifølge kongehuseksperten Duncan Larcombe, der har beskæftiget sig med den britiske kongefamilie i mere end to årtier, går det Charles voldsomt på, at han således slet ikke kender de to børnebørn.
- Jeg er ved, at Charles er voldsomt ked af situationen. Det er med sikkerhed ikke det, han ønsker, siger Duncan Larcombe i et interview i Mirror.
Han fortæller også, at Charles elsker rollen som bedstefar, og nyder at være sammen med prins Williams og prinsesse Kates tre børn.
Senest for fire år siden
Så vidt vides har kong Charles blot mødt Archie ved tre lejligheder.
I forbindelse med, at prinsen kom til verden i maj 2019, ved hans dåb samme år og senest i forbindelse med dronning Elizabeths platinjubilæum i 2022.
Ved sidstnævnte lejlighed mødte han samtidig for første og angiveligt hidtil eneste gang også Lilibet.
Skønne og hidtil usete billeder
Prins Archie kunne i øvrigt onsdag fejre syv års fødselsdag.
Det markerede Meghan blandt andet ved at dele en lykønskning samt et par skønne og hidtil usete billeder af fødselaren i et opslag på Instagram.
Se billederne her under.