Ghita Nørby har gået til psykolog i årevis
Skammer sig ikke
Ghita Nørby lægger ikke skjul på, at hun gennem mange år har gået til psykolog.
Det fortæller den 91-årige skuespiller i alt.dk-podcasten 'Mit Yngre Jeg', skriver B.T.
Stor værdi
- For mig er det ikke nogen hemmelighed at gå til psykolog, fordi jeg har lært kolossalt meget af det, siger skuespilleren.
I podcasten fortæller hun samtidig, at hun ser stor værdi i at tale med et menneske, man både kan grine og tale fortroligt med.
Hun mener heller ikke, at der er nogen grund til at skamme sig over at gå til psykolog.
I et vakuum
Ghita Nørby forklarer desuden, at hun især søger hjælpen, når hun oplever at havne i et vakuum af spørgsmål og tanker.
Første gang Ghita Nørby gik til psykolog var som ung kvinde, og siden har samtalerne været en fast del af hendes liv.