Prins William beskyldes for voldsomme raserianfald

Ny bog kommer med opsigtsvækkende påstande om den britiske tronfølger

Offentliggjort

En ny bog om det britiske Kongehus kommer der opsigtsvækkende påstande om prins Williams temperament.

Ifølge norsk Se og Hør beskriver kongehusforfatter Christopher Andersen i bogen 'Kate! The Courage, Grace, and Power of the Woman Who Will be Queen', hvordan Prins William angiveligt kan eksplodere i vrede.

Prins William hævdes at få raserianfald.

Virker skræmmende

- Han er i stand til at have voldsomme, brølende raserianfald, siger Christopher Andersen til mediet 'Page Six'.

Forfatteren hævder samtidig, at prins William kan virke skræmmende på Kong Charles, når han bliver vred.

Historien vækker ekstra opsigt, fordi prins Harry tidligere i sin bog 'Spare' har beskrevet et voldsomt skænderi mellem de to brødre, hvor William ifølge Harry gik fysisk til angreb på ham.

Hverken Buckingham Palace eller Kensington Palace har kommenteret de nye påstande.

Powered by Labrador CMS