Se billederne: Kate kikser under solotur i Italien
Prinsessen brød etiketten, da hun satte sin dyre designerhåndtaske på jorden
Prinsesse Kate vakte opsigt under sin officielle solotur i Italien, da hun under et besøg i Reggio Emilia brød med en klassisk etiketteregel.
Den 44-årige Prinsesse bøjede sig ned for at komme i øjenhøjde med børnene, som hun talte med på italiensk.
Men samtidig satte hun sin lyseblå designerhåndtaske fra 'Asprey' direkte på jorden foran rådhuset i byen.
Det skriver Hello!.
Ifølge etiketteeksperter bliver det af nogle betragtet som et socialt fejltrin at placere sin håndtaske på gulvet.
Det anses både som uhygiejnisk og i visse kredse som et tegn på uheld.
Tasken, som angiveligt koster over 30.000 kroner, blev senere båret af prinsessens assistent, så Kate havde hænderne fri under resten af besøget.
Episoden har fået ekstra opmærksomhed, fordi dronning Camilla for få uger siden gjorde præcis det samme under et statsbesøg i USA, hvor hun også satte sin håndtaske på gulvet foran kameraerne.
Flere royale iagttagere mener dog, at Kate blot traf en hurtig beslutning i situationen for lettere at kunne tale med børnene.