Det er slet ikke slut endnu

Prins Harry gør sig klar til endnu et opgør i retssalen

Offentliggjort

Prins Harry indgik for nylig forlig i en sag, han havde anlagt med udgiveren af The Sun, mediekoncernen News Group Newspapers, om påstået ulovlig tilvejebringelse af informationer om sit privatliv. 

Her accepterede han en uforbeholden undskyldning og en 'betydelig' erstatning umiddelbart inden sagen skulle for en dommer i London. 

Klar til et nyt slag

Nu gør prinsen sig så klar til et nyt slag i retten. Denne gang mod den britiske regering, skriver Hello Magazine.

Harry blev frataget retten til beskyttelse i sit hjemland, da han og hertuginde Meghan i 2020 trak sig fra deres royale forpligtelser og flyttede til Californien, USA.

Og den beslutning vil han have omgjort.

- Målet for prins Harry er enkelt. Han ønsker at sikre sig selv og familien, når de er i Storbritannien, siger en ven af Harry og Meghan til Hello Magazine. 

Tør ikke tage dem med

Prins Harry har ikke haft sine børn med til England siden fejringen af nu afdøde dronning Elizabeth 70-års regentjubilæum i 2022.

Det betyder blandt andet, at kong Charles blot har mødt sit yngste barnebarn, Lilibet, en enkelt gang.

Prins Harry har tidligere gjort det klart, at han af sikkerhedshensyn ganske enkelt ikke tør tage sin familie med, når han besøger sit hjemland. 

Retssagen forventes at gå i gang i april.

Powered by Labrador CMS