Charles får nej fra næsten halvdelen af briterne

Kongen bør ikke gennemføre sin plan 

Offentliggjort

Efter planen rejser kong Charles senere i år på officielt besøg i USA, hvor han blandt andet skal møde præsident Trump.

Men en stigende andel af befolkningen mener, han skal droppe planen.

Det viser en ny YouGov- måling ifølge Royal Central.

Undersøgelsen er baseret på svar fra over 12.000 personer og af dem mener hele 46 procent, at kongen bør aflyse besøget, mens 36 procent siger han skal gennemføre det og 18 procent har svaret 'ved ikke'.

Opbakning fra næsten halvdelen

Dermed står det klart, at næsten halvdelen af briterne bakker op om Sir Edward Davey, leder af  Liberal Demokrats siden 2020 og tidligere britisk Klima-, energi- og forsyningsminister.

Målingen kommer nemlig i kølvandet af, at han har opfordret premierminister Keir Starmer til at sætte en stopper for Charles'  besøg. 

Næsten halvdelen af briterne mener, at kong Charles bør aflyse sit planlagte statsbesøg i USA.

En kæmpe sejr for Trump

Ifølge Sir Ed Davey vil et kongeligt statsbesøg blive set som en kæmpe diplomatisk sejr for Donald Trump.

"På et tidspunkt hvor den amerikanske præsident har startet en ulovlig krig som ødelægger Mellemøsten og presser energipriserne op for britiske familier, er det klart, at dette besøg ikke bør finde sted, har han for nylig udtalt til Sky News

Powered by Labrador CMS