Sådan undgår han stress

David Owe er klar med sin debutbog, hvor han opfodrer til bedre velvære gennem ubehag

Offentliggjort Sidst opdateret

Det skal åbenbart gøre ondt, før det bliver godt.

Udover at spille skuespil - herunder i rollen som kriminalbetjent Hansen i nogle afsnit af ’Badehotellet’ - så er David Owe også stuntman og uddannet psykolog.

Endt som bog

Det sidste har givet sig udslag i bogen ’Sundt Chok’, der kommer til efteråret.

Det fortalte den 45-årige ’Maj & Charlie’-skuespiller til Kendte.dk ved premieren på ’De Gerrige’ i Odd Fellow Palæets have.

Eksempler på pinsler

- Den handler om de positive effekter ved at udsætte sig selv for ubehag. Der er en masse videnskabelige artikler, der underbygger, at det er sundt, og man bliver mindre stresset af det, lød det fra David Owe, der ridsede eksempler på pinsler op.

Holder pause

- At tage et iskoldt bad, gå i glohed sauna, holde vejret, træne hårdt eller holde faste er nogle af de øvelser, jeg vil opfordre læserne til med formålet at få et bedre velvære, sagde han.

- Jeg holder derfor en pause fra teatret i den kommende sæson. Det passer mig rigtig godt, så jeg kan holde foredrag og lave kurser over emnet, fortalte Davide Owe, der dog først agter at holde sommerferie med familien.

- For mange virker det som en ubehagelig tanke. Men i små doser kan den slags selvskabte udfordringer lede til et liv med større fysisk og mentalt velvære, siger David Owe, hvis debutbog til efteråret bærer titlen ’Sundt Chok’.
- For mange virker det som en ubehagelig tanke. Men i små doser kan den slags selvskabte udfordringer lede til et liv med større fysisk og mentalt velvære, siger David Owe, hvis debutbog til efteråret bærer titlen ’Sundt Chok’.
Powered by Labrador CMS