Venter barn for anden gang

Komiker Tobias Dybvad afslører på Instagram, at han sammen med sin hustru, Marie Stegger Dybvad, venter en lillebror til parrets søn, Charley

Udgivet Opdateret

KORT RESUMÈ AF ARTIKLEN

Tobias Dybvad og Marie Stegger Dybvad venter deres anden søn i 2024.

Parrets første søn, Charley, blev født i 2019.

Marie Stegger Dybvad opsagde sit job som sygeplejerske efter barsel og parret har siden skrevet børnebøger, stiftet et forlag og kreeret læringsuniverset Drillepind.

Tobias Dybvad er aktuel i underholdningsprogrammet 'Lol: Den der ler sidst' på Prime Video og i den humoristiske rejseserie 'Verdensmænd' på TV 2.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

I det nye år kommer endnu en grinebider til hjemme hos komiker Tobias Dybvad.

Sammen med Marie Stegger Dybvad venter han endnu en søn. Det afslører den 42-årige komiker med en række billeder af hustruen på Instagram.

- Denne formidable kvinde har jeg været sammen med i seks år. Hun er ved at bygge en lillebror til Charley. Det kan kun blive et flot 2024, lyder det i opslaget.

Partnere privat og professionelt

Også Marie Stegger Dybvad har løftet sløret for deres familieforøgelse på Instagram.

- 2024 har ringet. Og jeg kommer til at bruge første halvår med den dejligste baby i mavsen, skriver hun i opslaget.

Parrets første søn, Charley, kom til verden i 2019. Siden da har parret været arbejdsmakkere privat som professionelt.

Marie Stegger Dybvad og Tobias Dybvad kærlighedsfortælling startede på en datingapp. Nu er parret gift og venter deres anden søn i 2024. (Arkivfoto).

Har stiftet forlag

Marie Stegger Dybvad opsagde efter sin barsel med Charley sit job som sygeplejerske. Efterfølgende har parret skrevet børnebøger, stiftet et forlag og kreeret læringsuniverset Drillepind.

De sagde ja til hinanden i sommeren 2022 efter fire år som forlovede. Brylluppet var længe undervejs, da coronapandemien havde været en kæp i hjulet for en tidligere fejring.

Aktuel med serie

Tobias Dybvad er lige nu aktuel i underholdningsprogrammet "Lol: Den der ler sidst" på Prime Video, mens han også er hovedpersonen i den humoristiske rejseserie "Verdensmænd", som i øjeblikket kører sin tredje sæson på TV 2.

Powered by Labrador CMS