Flemming Østergaard deler rørende ord ved diamantbryllup

Fejrer 60 år med Inge midt i alvorlig sygdom, og parret har fået en særlig hilsen fra Kong Frederik

Offentliggjort Sidst opdateret

Det blev ikke den store fest, som de måske havde forestillet sig.

Alligevel markerede Flemming Østergaard og hustruen Inge i går et helt særligt jubilæum.

Flemming Østergaard

Parret kunne nemlig fejre diamantbryllup, som er 60 år sammen, og det har fået Kong Frederik til at sende parret en særlig hilsen.

Præget af alvor

Det fortæller den tidligere FCK-boss i et opslag på Facebook.

Men dagen var præget af alvor.

- Ikke med den store fest for familien og vores mange venner, som vi måske gennem livet havde forestillet os, men stille og roligt på plejehjemmet Rude Skov, hvor Inges Alzheimers sygdom desværre sætter sine begrænsninger.

Det bedste i mit liv

Trods situationen er kærligheden ikke til at tage fejl af.

- At jeg har fået lov til at leve mit liv sammen med Inge, er uden tvivl det bedste, der er sket i mit liv. Først som kærester og siden som ægtefolk, fortsætter han.

Samtidig lægger Flemming Østergaard ikke skjul på, at sygdommen fylder.

- Desværre er Inge blevet ramt af Alzheimers sygdom. En uhelbredelig sygdom, som langsomt tager mere og mere fra hende og fra os.

Alligevel står én ting tilbage.

- Den kan ikke tage de 66 år, vi har haft sammen. Den kan ikke tage vores minder. Den kan ikke tage kærligheden.

Flemming Østergaard og Inge har fået denne hilsen fra Kong Frederik efter diamantbryllup. Det kan ses på hans Facebook
Powered by Labrador CMS