Skuespiller opdagede farens kræft

Det er skuespiller Anna Stokholms absolutte hjertebarn at passe på helbredet. Særligt efter at hun gjorde sin far opmærksom på det, der viste sig at være kræft

Udgivet Opdateret

Anna Stokholm er vant til at stå foran et kamera i tv-serier som "Sygeplejeskolen" og "Minkavlerne". Men det er normalt som skuespiller.

Nu har hun sagt ja til en ny udfordring - nemlig rollen som tv-vært.

Anna Stokholm skal sammen med Christian Degn og Michèle Bellaiche være vært på indsamlingsshowet "Hjertegalla" til fordel for hjertepatienter. Showet sendes på TV 2 Charlie den 16. september.

Anna Stokholm har sagt ja, blandt andet fordi hun mener, at det er vigtigt at formidle viden om forebyggelse af sygdom, inden det er for sent. Det har hun selv haft helt tæt inde på livet.

Fars kræftsygdom

I forbindelse med "Hjertegalla" sætter skuespilleren ord på, hvad der fylder i hendes hjerte.

Hvornår er der senest faldet en sten fra dit hjerte?

Skuespilleren Anna Stokholm er mor til sønnen Ziggy, der snart fylder to år. Han fylder meget i hendes hjerte, og det er vildt at mærke, hvordan kærligheden er gengældt, synes hun. (Arkivfoto).

- Da min far blev kureret for kræft. Det var virkelig befriende.

Anna Stokholm fortæller, at det heldigvis ikke var et langt sygdomsforløb. Hun fortsætter:

Hurtigt kureret

- Det var hurtigt opdaget, og det var hurtigt, at det blev kureret. Det var modermærkekræft, og det var faktisk mig, der fandt modermærket og bad ham om at få det tjekket.

- Der havde det spredt sig til nogle lymfer. Men han nåede at få fjernet de lymfer, fordi det heldigvis blev opdaget i tide. Derfor er det vigtigt for mig med en fælles indsats, det er stort og en hjertesag for mig.

- Jeg har selv sørget for at få tjekket op på alt det, man kan tjekke op på, hvad end det er knuder i brystet, modermærker eller celleforandringer i livmoderen.

Købte bil for at gøre indtryk

Til hvad eller til hvem har du prøvet at tabe dit hjerte?

Skuespillerparret Simon Stenspil og Anna Stokholm har en fælles kæmpepassion for biler. Sammen har de 19 veteranbiler, hvoraf deres gamle folkevognsrugbrød er Anna Stokholms favorit.

- Mit største tab af mit hjerte, det var til Simon, siger Anna Stokholm med henvisning til kæresten Simon Stenspil, som hun har en sønnen Ziggy med.

Hun fortsætter:

- Da jeg mødte ham, købte jeg også min første bil en uge efter. Fordi han var så passioneret omkring biler. Så jeg tænkte, at jeg måtte have en bil, så jeg kunne være med i hans verden.

19 biler

Parret har i dag hele 19 styk veteranbiler stående. Og Anna Stokholms kæmpemæssige kærlighed til og viden om biler kommer også i spil til "Hjertegalla". Hun skal nemlig stå for at uddele de biler, som seerne, der donerer til indsamlingen, kan vinde.

Hvem eller hvad har knust dit hjerte?

- Uha, det har en ekskæreste - i gamle dage.

Sammen med Christian Degn og Michèle Bellaiche skal Anna Stokholm være vært ved årets "Hjertegalla" på TV 2 Charlie. Det bliver hendes opgave at uddele og formidle viden om de biler, seerne kan vinde under showet.

Anna Stokholm husker i bagklogskabens lys stadig følelsen, forklarer hun, inden hun forsætter:

Grumt

- Det var en af de rigtig grumme.

Hvad får dit hjerte til at springe et slag over?

- Det gør min søn - af bare begejstring. Det er bare for vildt at se et menneskes udvikling og få lov til at følge det så tæt. Jeg har ikke prøvet noget, der er ligeså livgivende.

- Jeg tænker tit: "Hvordan kan han det? Hvordan har jeg skabt det? Og hvor er det et stort ansvar, at vi som forældre skal sørge for, at han kan fungere ude i verden?". Det er noget helt særligt at være blevet mor for et lille menneske.

Helt fantastisk

Hvad gør dig blød om hjertet?

- Det gør min søn også – han fylder meget. Han er snart to år, så han er stadigvæk en lille fyr.

- Første gang han sagde "mor", var helt fantastisk. Det er i det hele taget vildt, når de begynder at tale, og når de knuger sig ind til en. Man får oprigtige kram af sådan et lillebitte menneske, der jo kun går én til knæet.

For skuespilleren Anna Stokholm er det vigtigt at få tjekket sit helbred. Det blev hun meget bevidst om, efter at hun opdagede sin fars modermærkekræft.

Anna Stokholm fortsætter.

- Det er utroligt at opleve, hvordan et lille menneske allerede nu ved, hvordan man udtrykker kærlighed. Han har et stort hjerte, vores lille Ziggy.

Noget helt særligt

Har du ellers andet på hjerte?

- Det er mit hjertebarn at samle en masse viden ind om førstehjælp, så jeg kan dele ud af den og forhåbentligt give andre lyst til at få samme viden. Særligt så folk ved, hvad de skal gøre, hvis de står i en nødsituation.

BLÅ BOG: Anna Stokholm

Anna Stokholm, født 19. marts 1988, Frederiksberg, er en dansk skuespillerinde og yogalærer.

Hun er uddannet ved Den Danske Scenekunstskole i Odense.

Hun er bedst kendt for sin rolle i TV2 Charlies serie Sygeplejeskolen, hvor hun spiller Lis Sommer.

Kilde: Wikipedia

Netop derfor betyder rollen som vært på "Hjertegalla" noget helt særligt for Anna Stokholm. Hun fortsætter:

- Jeg har et ønske om, at være med til at22 oplyse om de omkring 20.000 hjertestartere der er opsat rundt omkring i landet. Så folk ved, at de findes, og hvordan de skal bruges, hvis uheldet er ude.

Showet "Hjertegalla" sendes på TV 2 Charlie den 16. september.

Powered by Labrador CMS