Band i chok: Dræbt i bilulykke

Bandet Dixie Chick, der nu går under navnet The Chicks, er chokerede og bedrøvede over Laura Lynchs død

Udgivet

KORT RESUME AF DENNE ARTIKEL

Laura Lynch, medstifter af det amerikanske countryband Dixie Chicks, er død i en bilulykke nær El Paso, Texas.

Lynch, der stiftede Dixie Chicks i 1989 sammen med Robin Lynn Macy og søstrene Martie og Emily Erwin, døde i et frontalt sammenstød på en motorvej.

65-årige Lynch sad i førersædet på sin bil, da en anden bil forsøgte at overhale og kolliderede med hendes bil. Hun blev erklæret død på stedet.

Lynch var bassist i Dixie Chicks og på et tidspunkt også bandets forsanger. Hun forlod bandet i 1995. Bandet fik sit folkelige gennembrud i 1998 med albummet 'Wide Open Spaces'.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Laura Lynch, der var med til at stifte det amerikanske countryband Dixie Chicks er død i en bilulykke nær byen El Paso i delstaten Texas.

Det skriver bandet på det sociale medie Instagram.

Politiet bekræfter også dødsfaldet.

- Vi er chokerede og bedrøvede over at blive gjort bekendt med Lauras bortgang, skriver bandet, der nu går under navnet The Chicks, på Instagram.

- Laura var et skinnende lys. Hendes smittende energi og humor gav en gnist til bandet i dets tidlige dage.

Frontalt sammenstød

Lynch, der var med til at stifte Dixie Chicks i 1989 i Dallas med musikerne Robin Lynn Macy samt søstrene Martie og Emily Erwin, døde i et frontalt sammenstød på en motorvej uden for El Paso fredag, skriver det amerikanske underholdningsmedie TMZ.

65-årige Lynch sad i førersædet på sin bil, da en anden bil på vej i den modsatte retning forsøgte at overhale en bil på en del af motorvejen, hvor der kun er et spor.

Den kolliderede med Lynchs bil, og hun blev erklæret død på stedet.

Føreren af den anden bil blev bragt til et lokalt hospital og er uden for livsfare.

Bassist og forsanger

Lynch var bassist i Dixie Chicks og på et tidspunkt også bandets forsanger.

Hun forlod bandet i 1995.

Bandet startede som et bluegrass-band. Dets folkelige gennembrud skete i 1998 med albummet "Wide Open Spaces".

Powered by Labrador CMS