Tidligere topbokser pludselig død

Ricky Hatton havde varslet, at han ville gøre comeback i bokseringen senere på året

Offentliggjort

Ricky Hatton er død i en alder af 46 år

Den tidligere verdensmester i boksning, Ricky Hatton, er fundet død i sit hjem, kun få måneder før hans planlagte comeback.

Hatton, der blev indlemmet i boksningens Hall of Fame sidste år, havde planlagt at bokse i Dubai i december.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Den tidligere topbokser Ricky Hatton er søndag fundet død i sit hjem i en alder af 46 år.

Det skriver en række medier, herunder BBC.

For få måneder siden bebudede Hatton ellers, at han ville gøre comeback i ringen i december. På det tidspunkt ville han have været 47 år.

Blandt de bedste i verden

Hatton var blandt verdens bedste boksere i midten af 00'erne. Dengang var han verdensmester i letweltervægt hos IBF og weltervægt hos WBA.

Han stoppede karrieren i 2011, men forsøgte allerede året efter at vende tilbage til sporten.

I sin comebackkamp tabte bokseren fra Manchester til Vyacheslav Senchenko og besluttede derfor at trække sig tilbage på ny.

Skulle bokse i Dubai

Men i sommer skiftede han tilsyneladende mening. 

Det blev offentliggjort, at Hatton 2. december skulle bokse en professionel kamp i Dubai mod Eisa Al Dah fra De Forenede Arabiske Emirater.

Ricky Hatton blev sidste år indlemmet i boksningens Hall of Fame.

Powered by Labrador CMS