Sportstjerne slipper efter tragisk dødsfald

Politiet har nu undersøgt sagen

Offentliggjort

Den kendte sportsagent i amerikansk fodbold, Jeff Sperbeck, fik en voldsom død, da han i april faldt ud af en golfvogn.

Bag rattet i golfvognen sad den tidligere sportsstjerne John Elway.  Nu har politiet tilendebragt undersøgelserne af dødsfaldet. Ifølge Fox News er konklusionen på undersøgelsen, at der var tale om et tragisk uheld, som ingen kan drages til ansvar for.

John Elway slipper for tiltale efter at hans bedste ven styrtede ud af golfvogn og døde.

Hårdt slag

Den 62-årige Sperbeck var så uheldig, at han slog sit hoved voldsomt under styrtet.

Sperbeck var Elways agent siden 1990. Samtidig var de to bedste venner.

Derfor har dødsfaldet også ramt Elway hårdt.

- Jeg er fuldstændig ødelagt af sorg over tabet af min bedste ven, som har betydet så meget for mig, skriver Elway i en udtalelse.

Powered by Labrador CMS