Kongeparret holder sig åbenbart til planen
Indtil videre ser det ud til, at Frederik og Mary tager afsted
Efter Mette Frederiks torsdag havde udskrevet folketingsvalg, meddelte kongehuset, at aftenens planlagte 'aftenselskab for regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentets danske medlemmer' på Christiansborg Slot, var aflyst.
Af kong Frederik på anmodning fra statsministeriet.
Nu melder spørgsmålet sig så om, hvorvidt Frederik og Mary vil gennemføre deres planlagte statsbesøg i Australien i næste måned.
Helt præcis fra den 14. til den 19. marts.
Står stadig i kalenderen
Noget kunne dog tyde på det. I hvert fald står besøget stadig anført i kongehusets officielle kalender.
Men bliver det gennemført, vil der med stor sandsynlighed blive ændret på en del i forhold til de oprindelige planer.
Det sker næppe
For af kongehusets hjemmeside fremgår det, at vicestatsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen samt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard skal ledsage kongeparret på rejsen.
Og det kommer næppe til at ske i ugen før folketingsvalget den 24. marts.