Berømt sangerinde er død
Jane Morgan, der indspillede mere end 40 albums, blev 101 år gammel
Jane Morgan, den amerikanske sangerinde kendt for sin hit "Fascination" og sine optrædener på 'The Ed Sullivan Show', er død i en alder af 101 år.
Morgan, der startede sin karriere i Paris i slutningen af 1940'erne, blev en international stjerne med optrædener på tværs af Europa og USA.
Hun indspillede omkring 40 albums og sang på fem sprog.
Det skriver The Hollywood Reporter.
Succes på Broadway
Jane Morgan optrådte adskillige gange på populære tv-shows som Johnny Carson's Tonight Show og Perry Como's Kraft Music Hall.
Hun havde også en succesfuld karriere på Broadway, hvor hun blandt andet spillede hovedrollen i 'Mame'.
I 1973 trak hun sig tilbage for at fokusere på sin familie med sin mand, den berømte koncertpromotor Jerry Weintraub.
Hun blev hædret med en stjerne på Hollywood Walk of Fame i 2011, skriver The Hollywood Reporter.
