Smider bombe: Stopper efter syv år

Puk Elgård stopper som vært på 'Go' morgen Danmark'

Søndag var sidste dag som vært på 'Go' morgen Danmark' for Puk Elgård.
Søndag var sidste dag som vært på 'Go' morgen Danmark' for Puk Elgård.
Offentliggjort Sidst opdateret

Efter syv år hos 'Go' morgen Danmark' har Puk Elgård valgt at stoppe sin tjans som vært på det populære program.

Hun har sidste dag på skærmen søndag, skriver TV2.

- Jeg har været en del af programmet i rigtig mange år, og jeg føler, at jeg har tilført ’Go’ morgen Danmark’ det, jeg kunne. Jeg har brug for nye udfordringer, og jeg overlader trygt sofaen til en anden, siger Puk Elgård til TV2.

Puk Elgård har desuden kommenteret sit exit i et opslag på Instagram.

"Hvor har det været fedt at sidde i den røde sofa som vært på @gotv2dk men nu er det slut. Jeg har min sidste vagt i dag. Tusind tak til alle der har kigget med gennem de sidste mange mange år. ♥️ Hvor har vi oplevet meget sammen. Big love og kram fra Puk," skriver Puk Elgård i opslaget.

Hvad fremtiden bringer for den 53-årige vært, melder opslaget ikke noget om.

Powered by Labrador CMS