Døde fredeligt i hjemmet

Russell Nelson blev i 2018 udnævnt som den 17. præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Offentliggjort

Mormonkirkens præsident, Russell Nelson, er død 101 år gammel.

Det oplyser Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som er kirkens officielle navn.

Fredeligt i sit hjem

- Med sorg meddeler vi, at Russell M. Nelson, elsket præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, er gået fredeligt bort i sit hjem i Salt Lake City, skriver kirken i en erklæring.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Russell M. Nelson er i weekenden død. Han blev 101 år gammel.

Nelson, som gik bort denne weekend, var "den ældste præsident i kirkens historie", skriver kirken.

Pressede ægtepar af samme køn

Han blev i 2018 udnævnt som den 17. præsident i rækken i en alder af 93 år.

Forinden pressede han med succes på for at få kirken til at stemple ægtepar af samme køn som "frafaldne" og udelukke deres mindreårige børn fra religiøse ritualer, herunder dåb.

Advarede

Russell Nelson brød også med sine forgængere og advarede mod at bruge ordene "LDS" eller "mormoner" som henvisning til kirken.

Powered by Labrador CMS