Dansk film modtager positive anmeldelser trods konflikt 

I striden har Salim og Bonke inddraget både deres respektive brancheforeninger og advokater

Offentliggjort

Intriger og ros i 'Herkules falder'

Filmen 'Herkules falder' modtager positive anmeldelser trods instruktør- og skuespillerkonflikt.

Konflikten mellem Christian Holten Bonke og Dar Salim har tiltrukket opmærksomhed, men påvirker ikke filmens kvalitet.

Anmeldere roser filmens autentiske scener og Salims præstation, men kritiserer manglende dybde i karakterportrætter.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Den nye film "Herkules falder"  får overvejende positive anmeldelser.

Filmen har fået omtale tideligere, på grund af en strid mellem instruktør Christian Holten Bonke og hovedrolleindehaver Dar Salim.

Både Soundvenue, Berlingske og Politiken har i deres anmeldelser næsten lige så stort fokus på konflikten som på filmens indhold i sig selv.

Har inddraget advokater 

I striden har Salim og Bonke inddraget både deres respektive brancheforeninger og advokater.

Bonke har beskyldt Salim for at agere en form for "medinstruktør på set" og "kontinuerligt at nedbryde ham psykisk".

Salim fastholder omvendt, at Bonke, der med "Herkules falder" instruerer en spillefilm for første gang, og ikke magtede opgaven som instruktør. 

Det er blevet bekræftet af flere andre på filmsettet.

Filminstruktør Christian Bonke har tidligere udelukkende instrueret dokumentarer, men har nu forsøgt sig med spillefilmen "Herkules falder", hvor han er endt i en strid med hovedrolleindehaveren Dar Salim. Salim mener, at Bonke ikke magtede opgaven.

Roser autentiske scener 

Striden har dog ikke påvirket Soundvenues anmeldelse af filmen.

 Mediet roser Salim for en fantastisk præstation og Bonke for at "indfange en naturlig og troværdig rytme" i autentiske scener, der er optaget på Natur Retreat for Veteraner.

- Konflikten har smittet af på foromtalen, men det kommer heldigvis ikke til udtryk i selve filmen, der langt hen ad vejen fungerer som et nuanceret, veltempereret og nedtonet persondrama om en ptsd-ramt krigsveteran, der kæmper med sig selv og sine sociale fællesskaber, lyder det.

Fire stjerner

Filmen får ros af alle medierne for at tage emnet om ptsd-ramte veteraner op.

Berlingske kvitterer med fire ud af seks stjerner. Avisen mener, at filmen er god, men at flere elementer ikke bliver helt forløst, heriblandt hovedpersonen Youssefs forhold til sin kone og søn.

Filmen, der er "en film til tiden", burde måske have været en dokumentarfilm, som Bonke også har erfaring med fra tidligere, skriver avisen.

Dar Salim er blevet beskyldt af instruktøren Christian Bonke for "kontinuerligt at nedbryde ham psykisk" under produktionen af filmen "Herkules falder". Det afviser hovedrolleindehaveren Salim, der mener, at Bonke ikke magtede opgaven som instruktør.

Ikke Salims skyld 

Men det er ikke Salims skyld, skriver Berlingske.

- Han er decideret fremragende, når han går rundt som en håndgranat med splitten trukket, dirrende af aggression, som han ikke rigtig ved, hvor han skal rette hen.

- Misser muligheden

Politiken er mere kritisk og giver tre ud af seks hjerter. 

Hverken Bonke, Salim eller det øvrige cast løfter opgaven specielt godt. Der mangler dybde i portrætterne, og skuespillerne får ikke greb i deres karakterer.

- "Herkules falder" misser muligheden for at blive et rystende og stærkt danmarksportræt. Men i forsøget får den trods alt en fortælling frem, som er værd at tale videre om. Så lad os glemme konflikten mellem Bonke og Salim.

Powered by Labrador CMS