Kæmpe skandale på Isabellas gymnasium

Ikke lige, hvad man har forestillet sig her

Offentliggjort

En større skandale er under opsejling på det kendte Øregård Gymnasium, der har særligt en prominent studerende.

Det er prinsesse Isabella, går i 3.G. Det skal med det samme understreges, at prinsessen formentligt ikke er en del af skandalen.

Nordsjællands Politi efterforsker for øjeblikket en sag, hvor der er blevet delt nøgenbilleder af elever på Øregård Gymnasium i Hellerup på en anonym Instagram-profil.

Det skriver B.T.

Grove ord

Ifølge avisen er der også skrevet grove skældsord og lavet krænkende opslag på profilen.

»Der er blevet lagt de mest frygtelige ting op,« siger en forælder til B.T.

Øregård Gymnasium ramt af pinlig skandale.

Profilen var aktiv hele weekenden og blev først lukket ned mandag morgen. Ifølge forældrene skrev personen bag blandt andet, at 'I kan ikke finde mig', og hævdede samtidig at skifte IP-adresse, oplyser B.T.

Powered by Labrador CMS