Mette-Marit var aldeles godt forberedt
Kongehuset modtog alle spørgsmål til kronprinsessen længe inden Epstein-interview
Det norske kongehus fik tilsendt samtlige spørgsmål til Mette-Marit inden hendes famøse NRK-interview om sine relationer til Jeffrey Epstein fandt sted.
Faktisk havde hun en hel uge til at forberede sine svar.
Det kom ifølge Dagbladet frem i NRK-programmet 'Debatten' tirsdag, hvor temaet var 'Kronprinsessen og medierne.
Og oplysningen chokerer mediekritikkeren Anki Gerhard, der var gæst i programmet.
"Man frasiger sig den værkstøjskasse, man har til at konfrontere folk, der sidder i vigtige magtpositioner, siger hun.
Bar tydeligt præg af forberedelse
Anki Gerhard nævner desuden, at hun mener, interviewet tydeligt bar præg af, at kronprinsesse Marit-Marit havde forberedt sig grundigt, og at der i øvrigt ikke var nogen, der fik ret meget ud af det.
Mediekritikkeren rejser samtidig spørgsmålet om kongehuset ligefrem får særbehandling, hvilket NRK-nyhedsdirektør Marius Tetlie dog benægter.
Ifølge ham valgte NRK at sende spørgsmålene til kongehuset "fordi de ønskede at oplyse" og "for at få gode svar."