Dronning Silvia hædret under lynvisit

Mandag aften fik den svenske dronning ny titel

Offentliggjort

Svenske dronning Silvia var mandag på lynvisit i den tyske by Düsseldorf.

Her blev hun først modtaget af ministerpræsident for Nordrhein-Westfalen, Hendrik Wüst, inden hun besøgte det såkaldte 'Childhood House' på Düsseldorf Universitetshospital, hvor hun fik hun en rundvisning og efterfølgende havde lejlighed til at mødes og tale med personalet på denne særlige børneafdeling. 

Om aften deltog hun så ved prisuddelingen af 'Årets Düsseldorfer', hvor det viste sig, at hun selv var blandt prismodtagerne.

Hædret for sin indsats for børn

Hun blev nemlig tildelt prisen i kategorien 'Livsværk' for sit store arbejde til fordel for særligt udsatte børn.

Blandt andet via sin organisation 'World Childhood Foundation'.

Dronning Silvia, der af tysk-brasiliansk afstamning, ses her under mandagens lynvisit i den tyske by Düsseldorf.

"I årtier har dronning Silvia kæmpet for børn verden over, der har oplevet vold og misbrug. Dette engagement har også en håndgribelig effekt i Nordrhein-Westfalen: Childhood House på  Düsseldorf Universitetshospital," lød det blandt andet i motivationen.  

Delstaten Nordrhein-Westfalen har efterfølgende delt en lille serie billeder fra dronning Silvias besøg i et opslag på Instagram. Blandt andet fra prisoverrækkelsen.

  

Powered by Labrador CMS