Dansk sanger aflyser alt

Efter konsultation med sin læge har sangeren Mø besluttet at aflyse sine koncerter resten af året

Mø aflyser alle koncerter året ud.
Offentliggjort

Sangeren Mø har besluttet at aflyse alle sine koncerter året ud efter konsultation med sin læge.

Det skriver hun i en såkaldt story, der er en kort video, som er tilgængelig i 24 timer, på det sociale medie Instagram.

Mø - med det borgerlige navn Karen Marie Ørsted - er i gang med en europæisk turné. Hun forventer, at alle planlagte koncerter i 2026 vil ske som planlagt.

- Det her har ikke været en nem beslutning. At optræde for jer betyder alverden for mig, men jeg har brug for tid til at hvile og komme mig helt, før jeg vender tilbage til scenen, skriver hun i opslaget.

Powered by Labrador CMS