Video: Royale børn lærer at stå på ski
Det bliver næsten ikke mere bedårende
I Danmark går de fleste af os nok og brokker os over, at det bider lidt i kinderne, når man er udenfor. Men drømmer man om sne, så må man kigge langt.
I Sverige er sneen dog faldet – og det har fået den kronprinsesse Victoria og familien til at tage en tur ud i det blå. Den søde tur i det fri er blevet fanget på Kongehusets officielle Instagram-profil, der viser, at børnene prinsesse Estelle og prins Oscar begge er helt habile til at stå på ski allerede.
En aktiv familie
I videoen kan man se, hvordan balancen bliver trænet, mens forældrerne kører ved siden af og holder øje med de bedårende unger. Turen i fjeldet siger noget om kronprinsesseparrets interesse for aktivitet og motion.
Kronprinsesse Victoria er nemlig kendt som yderst aktiv, mens prins Daniel er uddannet til idrætspædagog og har arbejdet som fitnessinstruktør. Så æblet falder ikke langt fra stammen.
Prinsesse Estelle er seks år, mens prins Oscar blot er to år.