Se alle gæsterne: Lisbet Dahl fejret i fin stil
Der måtte hele to fester til markering af revydronningens 80-årsdag
Lisbet Dahl blev i sidste uge fejret i anledning af sin 80-års fødselsdag både ved en reception og senere ved en stor fest af mere privat karakter på Pejsegaarden i København.
Skøn anledning
- Jeg bruger den runde dag som en skøn anledning til at lave en stor fest for familie, venner, bekendte og kollegaer, som har betydet noget for mig. Og jeg er rigtig glad for, at jeg i min alder kan invitere et par hundrede med i alt, sagde revydronningen til Kendte.dk ved receptionen på Travbanen i Charlottenlund forleden.
Nyder sofaen
Lisbet Dahl fortalte ved samme lejlighed, at hun nyder tilværelsen som pensionist efter at have arbejdet til langt oppe i årene.
- Jeg har ikke gang i noget andet end at se fjernsyn i min sofa. Og nogle gange tænker jeg så, hvad det næste skal være i mit liv, for nu skal jeg blive her 18 år længe, så jeg må finde på et eller andet, mente Lisbet Dahl, der nemlig er blevet spået et langt liv af en clairvoyant.
- Da jeg satte mig i sofaen efter at være stoppet, gik det op for mig, hvor meget jeg har arbejdet. Men det har været vidunderligt, og ja, jeg har haft travlt, og ja, jeg nyder nu at sidde i min sofa, lød det fra skuespilleren, der holder sig i form ved at gå ture med sin hund, 'Monty'.
Nyrerne svigtede
- Han er i parken hver formiddag sammen med alle mine venner. Vi har alle små hunde, og er alle pensionister, sagde hun og kom ind på status på helbredet.
- Jeg fik en ny hjerteklap, og den har jeg ikke fået mén af. 1½ måned efter gik nyrerne så i stå, og jeg måtte på hospitalet igen. Så de kunne godt fungere bedre, end de gør, men da jeg hverken skal løbe en maraton eller danse jitterbug, så generer det mig faktisk ikke, sagde hun.
Se billederne af gæsterne fra festen på 'Pejsegaarden' herunder: