Dronning Margrethes ven tilbage på scenen

81-årige Joen Bille dropper pensionisttilværelsen

Offentliggjort Sidst opdateret

Til fødselsdagsreceptionen på Travbanen for Lisbet Dahl, der fyldte 80 år den 9. april, dukkede en af hendes mangeårige venner op.

Den 81-årige 'Matador'-skuespiller Joen Bille benyttede her lejligheden til at se tilbage på deres første møde.

Moden alder

Joen Bille

- Vi spillede sammen for mange år siden i 'Pigen og Drømmeslottet' - jeg var skurk og hun heltinden - vi havde det så sjovt, at der opstod latterkramper. Siden dengang har vi arbejdet meget sammen, sagde Joen Bille, der ikke er færdig med scenelivet.

I en moden alder har der nemlig meldt sig en ny opgave.

- Min høje alder til trods skal jeg tilbage til Det Kongelige Teater i sæsonen 2027, afslørede han.

Joen Bille og Bente Scavenius

Ved receptionen fik Joen Bille også hilst på Sonja Oppenhagen, der spillede rollen som 'Vicki' i 'Matador', mens han spiller bankassistenten 'Aage Holmdal' i nationalklendiet.

Privat har han fejret guldbryllup i maj 2024 med sin jævnaldrende hustru, kunsthistorikeren Bente Scavenius.

- Bente har aldrig haft så travlt. Hun er i gang med at skrive en ny bog og har netop været i Italien i den forbindelse, afslørede han.

Bente Scavenius medvirker også i programmet 'Verdensdamerne' på DR2 sammen med Lotte Freddie og forfatter Merete A. Baird.

Parret er desuden nære venner af Dronning Margrethe.

Joen Bille fik hilst på 'Matador'-kollegaen Sonja Oppenhagen ved Lisbet Dahls fødselsdagsfest på Travbanen i Charlottenlund.
Powered by Labrador CMS