Gæst fik prinsessen til at rødme

Ung atlet havde taget en lille gave med til Ingrid Alexandra

Offentliggjort

Da den norske kronprinsfamilie fredag havde de norske atleter, der tidligere i år deltog ved de paralympiske lege i Italien, i audiens på slottet, var der en lille overraskelse til prinsesse Ingrid Alexandra.

En af gæsterne, den 18-årige snowboardkører Niklas Bøyesen Lohne Hansen, havde nemlig en gave med til prinsessen.

Det afslørede han ifølge Dagbladet efter audiensen over for Laagendalsposten.

- Jeg synes, hun er sød, og derfor ville jeg gerne give hende en rose, fortalte den unge mand.

Prinsesse Ingrid Alexandra

Syntes den var fin 

Så på vej til slottet gjorde han holdt og købte en. 

- Hun rødmede lidt, og så takkede hun mig for rosen, som hun syntes var fin, siger han, og tilføjer, at det var en dejlig oplevelse at møde og hilse på de kongelige.

Powered by Labrador CMS