Verdenskendt sangerindes død skyldes selvmord
Dolores O'Riordan døde ganske pludseligt mandag den 15. januar. Det var en overdosis af Fentanyl, der formentlig var årsagen - og dermed skriver sangerinden sig på samme liste som andre kendte - og døde - musikere.
Som Kendte.dk har skrevet, så døde forsangeren og tovholderen i The Cranberries, 46-årige Dolores O’Riordan, mandag den 15. januar 2018.
Nu viser det sig, at sangerindes død formentlig er et selvmord, idet dødsårsagen skyldes en overdosis.
Det skriver adskillige britiske og amerikanske medier – blandt andre Santa Monice Observer, Yahoo og Metal Wani.
Yahoo rapporterer, at sangerens død efterforskes som et “muligt selvmord”.
Fentanyl fundet ved dødslejet
En kilde hos politiet i London har ifølge mediet bekræftet, at Dolores O’Riordan døde af Fentanyl-forgiftning i en bevidst overdosis.
Samme kilde fortæller, at der er fundet Fentanyl ved den seng på Hilton-hotellet i London, hvor Dolores O’Riordan blev fundet død.
En officiel dødsårsag lader dog vente på sig, da den er afhængig af en retsmedicinsk rapport.
Blev sendt mod tinderne
Det var især albummet “No Need To Argue” fra 1994, som sendte “The Cranberries” mod tinderne.
Albummet rummede superhittet “Zombie” samt en række andre glimrende numre.
Vi nævner i flæng “Ode To My Family” og “I Can’t Be With You”.
Solgt over 40 millioner album
Den plade “No Need To Argue” er også den bedst sælgende af bandets syv studiealbum med et salg på over syv millioner styk.
Det næstbedst sælgende album er debutpladen “Everybody Else Is Doing It, So Why Can’t We?” fra 1993, der nåede over de fem millioner solgt eksemplarer.
Samlet har “The Cranberries” ifølge Wikipedia solgt over 40 millioner album.
Dolores O’Riordan blev begravet søndag den 21. januar.