Verden holder vejret: Nu er Meghan landet i frygtet viruszone

Nu er det royale par landet på Fiji, men verden over er folk bekymret, da zika-virus kan gøre den kommende royale baby deform.

Udgivet Opdateret

Nu er Meghan Markle og prins Harry landet på det billedskønne Fiji, men selvom det imponerende land kan efterlade mange tomme for ord. Men royalister verden over bør holde vejret af en helt anden grund.

Meghan Markle er nemlig gravid og Fiji har ifølge International Association for Medical Assistance to Travellers registreret, at Zika-virussen findes og spredes på øen. Og som vi tidligere har skrevet på Kendte.dk, så er den kommende mor blevet frarådet at tage på den royale turne.

Der er nemlig risiko for at blive smittet med den ekstremt frygtede Zika-virus. Men det får ikke det royale par til at blive væk, selvom de for få dage siden offentliggjorde, at de ventede et barn. Det er ellers anbefalet fra The Foreign and Commonwealth Office, at gravide bliver væk fra smitteramte områder. Og hos Statens Serum Institut, der skriver man, at der hverken findes en vaccine eller en behandlingsform mod Zika-virus.

Infektion kan ødelægge fostre

Under OL i Rio i 2016 blev det anbefalet, at gravide kvinder burde holde sig væk.  Der er nemlig stor risiko for, at infektionen hos gravide kan føre til, at barnets hjerne og hoved underudvikles markant. Det kan blive til blivende skader, skriver Statens Serum Institut.

Men det royale par har ignoreret anbefalingerne om at blive væk fra regionen, efter at de har været i samråd med læger. Når Meghan Markle og prins Harrys barn bliver født, så vil det være nummer syv i den britiske arvefølge.

 

Powered by Labrador CMS