Superstjerne gift med 27 år yngre model

Han er 50. Hun er 23.

Udgivet Opdateret

Hvis du i løbet af de seneste årtier har opholdt dig enten på et diskotek eller blot af fan af elektronisk musik, hvor en DJ får bassen til at pumpe højlydt, så har du nok hørt om navnet DJ Tiësto.

Den hollandske stjerne DJ har optrådt på alverdens scener og har blandt andet gæstet den fynske festival Tinderbox som en af de absolutte hovednavne. Men nu har den kendte musiker fundet lykken, når han ikke står bag DJ-pulten og spiller sine utallige hits.

Tijs Verwest, som han egentlig hedder, er nemlig lørdag blevet gift med sin kæreste gennem fire år – Annika Backes. Brylluppet fandt sted ude i ørkenen i den amerikanske stat Utah.

Men det er ikke beliggenheden af brylluppet, der vækker opsigt. Derimod er det aldersforskellen på brud og gom, der stjæler overskrifterne. Man siger, at kærlighed gør blind og alder blot er et tal, men for Tijs Verwest på 50 år, så var den unge 23-årige model Annika Backes bare det rigtige match.

På Instagram har de to flittigt delt billeder fra brylluppet, hvor teksten ‘mit livs kærlighed’ flere gange går igen.

Den bedste følelse i hele verden

Der var i alt 80 mennesker inviteret til det stort anlagte bryllup på luksushotellet Amangiri. Selvom man kan studse over, at et kendisbryllup bliver holdt midt i en ørken, så er der en ganske særlig grund til, at valget faldt på netop Amangiri.

Parret havde nemlig været på ferie på stedet nogle år forinden.

– Du kan se stjerne om natten, og solnedgangen og solopgangen er så speciel og unik. Det er det mest romantiske sted som findes, forklarer den nygifte superstjerne til magasinet Vogue og fortsætter.

– Jeg føler mig meget overvældet af følelser, for jeg har været forelsket så længe og har tænkt på denne dag i evigheder. Og så endelig var den her. Det var meget mere smukt og specielt end jeg kunne forestille mig. At se mit livs kærlighed komme gående mod mig, det var den bedste følelse i verden, forklarer han.

Parret mødtes gennem fælles venner tilbage i 2015. Mødet fandt sted i New York, da Annika blot var 19 år gammel.

Powered by Labrador CMS