Stort tillykke: Prinsesse har fødselsdag
Fredag fylder prinsesse Elena af Spanien 55 år.
Selvom de fleste nok tænker på, at julen banker på døren og gaveræset er hér, dér og alle vegne, så er der stadigvæk en lang række mennesker, der har fødselsdag op til jul.
Artiklen fortsætter under videoen
I Spanien sidder der blandt andet en prinsesse, som fylder 55 år den 20. december i form af Elena, hertuginde af Lugo. I Danmark er hun måske ikke den mest kendte fra den spanske kongefamilie, men ikke desto mindre er hun datter af kong Juan Carlos og dronning Sofia, der tidligere var prinsesse af Grækenland og Danmark.
Men selvom hun var kongefamiliens første barn, så var hun altså ikke i position til at overtage tronen, da det i stedet blev hendes lillebror kong Felipe.
Prinsesse Elena kom aldrig til at bestride troen, men hun har flere gange repræsenteret det spanske kongehus i blandt andet Tyskland, USA, Storbritannien, Argentina, Japan, Peru og på Filippinerne til officielle lejligheder.
Og en af de mere kuriøse ting ved prinsesse Elena er, hvis man skal titulere hende korrekt, så skal man holde tungen lige i munden. Hun skal nemlig tiltales: Hendes kongelige højhed Doña Elena María Isabel Dominica de Silos de Borbón y de Grecia, prinsesse af Spanien og hertuginde af Lugo.
Herudover bærer hun 17 ordner i lande så vidt som Nepal, Peru, Portugal, Guatemala og Jordan, men hun har ingen orden i Danmark.
Prinsessen er nummer tre i den spanske tronfølge efter kong Felipes to børn Leonor og Sofia.