Har en hemmelig lidenskab
Mathias Hammer er altså ikke kun til musik
Hver uge kan man opleve Mathias Hammer brillere og øse af sin imponerende viden om klassisk musik – både i radio og på tv.
Især kan seerne høre ham klinge igennem i 'Den Klassiske Musikquiz' på DR2.
Men DR-værten har også en helt anden - og lidt uventet - lidenskab, som man måske ikke umiddelbart forbinder med den dygtige musikprofessor.

Ærgrede sig
Nemlig fodbold.
- Jeg er stor fan af Barcelona og ærgrede mig, da de tabte 4-0 til PSG i Champions League-semifinalen, erkendte den 43-årige pianist over for Kendte.dk ved premieren på Cirkusrevyen for nylig.
Både fodbold og musik bliver dog sat lidt på standby hen over sommeren, hvor Mathias Hammer har en række omfattende ferieplaner i kalenderen.
Her stammer han fra
- Jeg bruger altid en uge på Hindsgavl Festival, hvor jeg bare arbejder og lytter til musik sammen med familien, forklarede han.
- Herefter går turen til familiesommerhuset på Mols, hvor jeg stammer fra. Og så har vi et andet familiesommerhus ved Kegnæs på Als, hvor der bare er vildt skønt, fortsatte han.
- Det bliver med vores tilsammen fire børn, og vi skal bare hygge, spise is, drikke kølig vin og tage på cykelture, lød det med et smil.