Mary sender dybfølt tak

Den 12. april kom kongehuset med den triste meddelelse om, at dronning Marys far var død

Offentliggjort Sidst opdateret

Dronning Mary har fredag takket for de mange hilsner, som borgerne har sendt til hende, siden hun mistede sin far.

Det fremgår af et opslag på det sociale medie Instagram og kongehusets hjemmeside.

I opslaget giver dronningen udtryk for den store betydning medfølelsen, som borgerne har vist, har haft på hende.

- Af hjertet tak for de overvældende mange hilsner, blomster og varme tanker i anledning af min fars død. Den store medfølelse har rørt os dybt og betyder mere, end ord kan beskrive, skriver dronningen i opslaget fra kongehuset.

Dronning Mary udtrykker taknemmelighed for de hilsner, hun har fået, efter at kongehuset 12. april meddelte, at dronning Marys far var afgået ved døden. (Arkivfoto).

Han blev 84 år

Kongehuset meddelte søndag 12. april i en pressemeddelelse, at John Dalgleish Donaldson var død. Han blev 84 år.

John Dalgleish Donaldson blev født i Edinburgh i Skotland 5. september 1941, men flyttede efter universitetsstudier i matematik og fysik senere til den australske ø Tasmanien.

Powered by Labrador CMS