Her er hendes nye kæreste
Anne Louise Hassing har fundet en løbemakker - og meget mere
Anne Louise Hassing tilbagelagde en knap fem kilometers løbetur i forbindelse med Tom Cruise-premieren på 'Mission Impossible - The Final Reckoning' i Imperial onsdag aften.
Men hun løb med en makker. Kæresten Ulrik var nemlig også på vej, og den 57-årige skuespiller fortalte glædesstrålende om forholdet på den røde løber bagefter.
Mødtes på Bornholm
- Det at løbe med ham pusher mig lidt. Jeg fik hul på løbebåndet, da jeg trænede op til programmet '12 Uger i Helvede', men det er første gang, at jeg har løbet fem kilometer i rap. Ellers plejer jeg at løbe intervaltræning, afslørede 'Badehotellet'-stjernen til Kendte.dk.

Men der var flere mænd interessante mænd ved premieren.
- Tom Cruise er mit store forbillede. Han laver sine egne stunts. Han er jo 62 år – det er fedt at være i så god form, lød det videre.
Anne Louise Hassing og Ulrik mødte hinanden på Bornholm – nærmere bestemt på 'Pilen, Bar & Bodega'.
- Vi snakkede godt sammen, og der var god kemi, så det var måske kærlighed ved første blik, mente 'Hvide Sande'-skuespilleren.
Tur til Grækenland
- Vi er ikke flyttet sammen – det overvejes stadig. Det er nyt endnu, så vi tager det stille og roligt, fortsatte hun.
Til sommer går turen til Ulriks sommerhus på Bornholm, hvor parret tager en ferie sammen, og så er der måske en tur til Grækenland på programmet.

